Dækkener

Cooler/Fleece/Uld

De er også gode som stalddækkener, i de varmere perioder af året.

Fleecedækkener, er som udgangspunkt godt som sveddækken og når der skridtes for og af.
 

Regndækken

Et regndækken kan bruges hele året! Der skal altid tages højde for høje temperaturer forår og sommer! Er det for varmt, vil hesten svede.

Hvis hesten ”bare” skal holdes tør efterår og vinter – og ikke er klippet, kan et regndækken også bruges.

Overgangsdækken

Er hesten klippet eller tynd-pelset, vil et 100-200 grams overgangsdækken, være at foretrække. De typiske måneder for brug af overgangsdækken, er oktober-december.

Vinterdækken

Et vinterdækken skal bruges når det bliver rigtig koldt, og hesten er klippet. Et 300-350 grams vinterdækken være det, du skal bruge.
Det skal være meget koldt og blæsende før mere end 350 gram er nødvendigt.

Stalddækken

Skal jeg bruge et stalddækken når hesten står på stald?
Stalddækkener er ofte mere åndbare, fordi de ikke har den vandtætte overflade. Så er hesten meget på stald, vil det være en god ide, med et stalddækken.
Hvis stalden er stor og der er højt til loftet, kan udedækkenet sagtens bruges som stalddækken.

Dækkenhals

Dækkenhals? En dækkenhals hjælper med at beskytte den store muskulatur, på halsen af hesten, mod kulde.
En dækkenhals kan være en god investering, hvis hesten er klippet og går ude i al slags vejr.
Mange oplever, når der bruges dækkenhals, at manen bliver slidt og hesten bliver generet. Så en dækkenhals er ikke noget hesten skal stå med hele tiden.

Alt det andet!

Det er vigtigt at hesten får dækkenet af hver dag, så den kan få luft til kroppen og kan få lov til at klø sig.

Der er mange faktorer, der spiller ind ved valg af dækken!
Står hesten meget ude? Udestald/løsdrift? Går hesten i løsdrift, og - eller sammen med andre heste, vil et dækken med høj rivfasthed være at foretrække, så går dækkenet ikke så let i stykker, hvis der er leg på folden.

Dækkenstørrelse?

Hvordan måler jeg dækkenstørrelse?
Du måler fra hestens mankestykke til halerod.

Se udvalget af de forskellige dækkener HER


 

Vandtæthed måles i måleenheden "millimeter vandsøjletryk".
Hvis man spænder et stykke af dækkenet ud og placerer et meget langt rør fyldt med vand ovenpå, så vil et stof med en vandtæthed på 5.000 mm kunne holde vandet ude fra et rør der er 5 meter (= 5.000 millimeter) højt.
Et stof med en vandtæthed på 10.000 mm, vil kunne klare et 10 meter (= 10.000 millimeter) højt rør etc.

Intet dækken er 100 % vandtæt. Jo større vandtryk man sætter på stoffet, jo mere vil vandet trænge igennem. Det gælder for alle dækken-materialer. Men i praksis vil et dækken, der kan modstå et vandsøjletryk på 15-20.000 mm føles som 100 % vandtæt, da der kun i meget ekstreme tilfælde kommer regnskyl over denne værdi.

Åndbarhed måles i mvt-værdi (også benævnt MVP), hvilket svarer til "gram, pr. kvadratmeter, pr. 24 timer".
Hvis man forstiller sig præcis en kvadratmeter af dækkenet spændt ud over et kar med vand. Åndbarheden (mvt-værdien) er et udtryk for den mængde vanddamp (= sved) der kan fordampe igennem 1 m2 af stoffet på 24 timer.
Et dækken med en åndbarhed på 4.000 kan således transportere 4.000 gram (= 4 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer.
Normalt anser man dækkener med en mvt-værdi på 2.000 og opefter som værende åndbart.

Det vigtigste er kombinationen af høj vandtæthed og høj åndbarhed. Det er ikke specielt svært at fremstille et materiale der er 100% vandtæt. I princippet er det plastik. Det der er sværest - og dermed også dyrest - er at fremstille noget der er "meget" af begge dele i, altså har høje talværdier for både vandtæthed og åndbarhed.