nyhedertræpiller
HVILKET DÆKKEN?

Fleece-/Uld- og Coolerdækkener, er til at lægge på hesten, når den har svedt eller til transport og efter vask.
De er også gode som stalddækkener, i de varmere perioder af året.

Fleece er som udgangspunkt godt som sveddækken og når der skridtes for og af.
Ulddækkenet er et tungere og mere funktionelt dækken. Det suger sved rigtig godt, men kan være hård ved pels og hud, hvis det bruges som dækken. Alternativet til ulddækkenet, er Coolerdækkener. De har alle de gode egenskaber som ulddækkenet har, men er lettere at håndtere og de er ikke hårde ved hud og pels.

Et regndækken kan bruges hele året! Der skal tages højde for høje temperaturer forår og sommer, er det for varmt, vil hesten svede.

Hvis hesten ”bare” skal holdes tør efterår og vinter – og ikke er klippet, kan et regndækken også bruges.

Er hesten klippet eller tynd-pelset, vil et 100-200 grams overgangsdækken, være at foretrække. De typiske måneder for brug af overgangsdækken, er oktober-december.

Et vinterdækken skal bruges når det bliver rigtig koldt, og hesten er klippet, vil et 300-350 grams vinterdækken være det, du skal bruge. Det skal være meget koldt og blæsende før mere end 350 gram er nødvendigt.

Skal jeg bruge et stalddækken når hesten står på stald?
Stalddækkener er ofte mere åndbare, fordi de ikke har den vandtætte overflade, så er hesten meget på stald, vil det være en god ide.
Hvis stalden er stor og der er højt til loftet, kan udedækkenet sagtens bruges som stalddækken.

Dækkenhals? En dækkenhals hjælper med at beskytte den store muskulatur, på halsen af hesten, mod kulde. En dækkenhals kan være en god investering, hvis hesten er klippet og går ude i al slags vejr. Mange oplever, når der bruges dækkenhals, at manen bliver slidt og hesten bliver generet. Så det er ikke noget hesten skal stå med hele tiden.

Uanset hvad, er det er vigtigt at hesten får dækkenet af hver dag, så den kan få luft til kroppen og kan få lov til at klø sig.

Der er mange faktorer, der spiller ind ved valg af dækken!
Står hesten meget ude? Udestald/løsdrift? Går hesten i løsdrift, og - eller sammen med andre heste, vil et dækken med høj rivfasthed være at foretrække, så går dækkenet ikke så let i stykker, hvis der er leg på folden.

Hvordan måler jeg dækkenstørrelse?
Du måler fra hestens mankestykke til halerod.

Se udvalget af de forskellige dækkener HER


 

Vandtæthed måles i måleenheden "millimeter vandsøjletryk".
Hvis man spænder et stykke af dækkenet ud og placerer et meget langt rør fyldt med vand ovenpå, så vil et stof med en vandtæthed på 5.000 mm kunne holde vandet ude fra et rør der er 5 meter (= 5.000 millimeter) højt.
Et stof med en vandtæthed på 10.000 mm, vil kunne klare et 10 meter (= 10.000 millimeter) højt rør etc.

Intet dækken er 100 % vandtæt. Jo større vandtryk man sætter på stoffet, jo mere vil vandet trænge igennem. Det gælder for alle dækken-materialer. Men i praksis vil et dækken, der kan modstå et vandsøjletryk på 15-20.000 mm føles som 100 % vandtæt, da der kun i meget ekstreme tilfælde kommer regnskyl over denne værdi.


Åndbarhed måles i mvt-værdi (også benævnt MVP), hvilket svarer til "gram, pr. kvadratmeter, pr. 24 timer".
Hvis man forstiller sig præcis en kvadratmeter af dækkenet spændt ud over et kar med vand. Åndbarheden (mvt-værdien) er et udtryk for den mængde vanddamp (= sved) der kan fordampe igennem 1 m2 af stoffet på 24 timer.
Et dækken med en åndbarhed på 4.000 kan således transportere 4.000 gram (= 4 liter) vanddamp væk pr. kvadratmeter på 24 timer.
Normalt anser man dækkener med en mvt-værdi på 2.000 og opefter som værende åndbart.

Det vigtigste er kombinationen af høj vandtæthed og høj åndbarhed. Det er ikke specielt svært at fremstille et materiale der er 100% vandtæt. I princippet er det plastik. Det der er sværest - og dermed også dyrest - er at fremstille noget der er "meget" af begge dele i, altså har høje talværdier for både vandtæthed og åndbarhed.

Teflon coating. RBH Dressage dækkenerne og RBH A-system dækkener har udover høj vandtæthed og åndbarhed, en vandafvisende teflon overflade, der gør at dækkenet ikke føles koldt fordi det yderste stof bliver vådt. Et dækken der ikke er vandafvisende kan godt være vandtæt, men når det yderste lag af dækkenet suger vand vil det medføre en betydelig nedkøling af hesten.